Thomson gazelle

Thomson gazelle

Rashidi guidede mig til to perfekte skudchancer til dette smukke dyr. Af Steen Andersen.

Tanzania.

Det er snart mange år siden, tolv for at være helt præcis, at denne smukke gazelle fik forlænget sit liv. I min hukommelse i det mindste. Det var på finalen af min første jagtrejse til Afrika. Et veritabelt eventyr som udfoldede sig for mig og mine tre jagtkammerater dag efter dag i tre skønne uger. Efter fjorten dage ude på savannen vendte vi tilbage til slumkvarteret i Arusha, som er den største by i den nordlige del af Tanzania, hvor vi flyttede ind hos en ven i hans overraskende store og luksuriøse villa midt i al fattigdommen.
Hver morgen tog vi på dagsture ud på terræner uden for byen, stort set for foden af Mount Meru, der er et af byens smukke vartegn.

Thomson

En hel lang dag brugte jeg på disse fine gazeller. Med en lånt riffel i kaliber .30-06 monteret med en ældre kikkert med fast forstørrelse på fire gange, lykkedes det mig at skyde forbi ved det første møde med den første buk. Det var let at se kuglen slå ned højt bag dyret, for der rejste sig en stor rød støvsky, hvor den traf den tørre jord.
Efter mange og lange forgæves pürscher, et kort men heftigt møde med en sur slange og en dalende sol som yderligere indpisker, nåede vi sidst på dagen frem til bukken her.
På dette tidspunkt havde vores masai-hjælpe på Landroverens lad leet længe og højt over vores forgæves pürscforsøg og forklaret Rashidi og mig, at de, i deres røde gevandter, kan komme meget tæt på gazellerne, som er vandt til synet af masaierne ude på sletterne.
Ja, resten siger jo sig selv. Endnu et forbiskud skulle der til, før jeg havde styr på hvor alternativt denne riffel egentlig skød og derefter en fældende og god bladkugle.
Billedet fortæller resten.