Thomson gazelle

ZOOLOGI - AFRIKA

Græssende Thomson gazelle i Tanzania.
Af Dyrlæge Anders Holm

Thomson gazelle Gazella thomsoni
Engelsk: Thomson gazelle
Fransk:
Tysk:
Swahili:

ZOOLOGI
Denne lille gazelle er på størrelse med et stykke råvildt, og er i dag den mest almindelige gazelle i Afrika.
Dette  livlige dyr er altid i bevægelse, og halen vrikker konstant fra side til side.
Både hannen og hunnen bærer horn, hannens er dog som for næsten alle andre gazeller og antilopearter både tykkere og længere.

Underarter.
Thomson gazellen findes i to underarter, der foruden forskellig udbredelse også adskiller sig ved hornenes form.
Underarten med den sydligste udbredelse G.t. thomsoni, kendes ved at spidsen af hornene venderfremad, hvorimod underarten med den nordligste udbredelse G.t. albonotata,  kendes ved at spidserne vender let indad.

Trofæoversigt Thomson gazelle

Art Ubredelse Vægt hun Vægt han Højde RW God
G t albonotat

S. Sudan

S. Ethiopien

N. Kenya

15-20 Kg 20-25 Kg 140 cm 14" 13"
G t thomsoni

Syd Kenya

Tanzania

15-20 Kg 20-25 Kg 140 cm 14" 13"

Biologi.
Thomson gazellen er i dag verdens mest almindelige gazelle, med anslået 1 million individer
selvom den kun forekommer i Østafrika.
Thomson gazelle findes i flokke på op til 60 individer, som er anført af en gammel hun og oftest med en ældre han i flokken.
Flokkene er ikke stabile, men ændres på grund af tilvandring og afvandring.
Tomson gazellen er overvejende græsæder og er konstant i bevægelse, når den fouragerer.
Desuden kræver den regelmæssig adgang til vand.
I brunsttiden er bukkene meget territoriale og forsvarer deres mindre territorier, der sjældent er større end 100-300 meter i diameter.
Hannerne vil herefter forsøge at parre sig med de hunner der passerer igennem området.

Reproduktion.
Lammene sættes hele året, dog med en klar overhyppighed sidst i regntiden, som sikrer gode fourageringsforhold for afkommet.
Lammet vejer 2-3 kg og fødes efter en drægtighedsperiode på knap 6½ måned.
Thomson gazelle
Thomson gazellerne flygter ikke, når de opdager jægeren, der forsøger at komme tættere på flokken, men flytter sig blot nogle få hundrede meter længere væk. Pürschen bliver ofte lang.

Jagt.
Jagten på thomson gazeller kan være en stor udfordring, fordi dyrene opholder sig ude på den åbne savanne, så det svært at komme tæt på de forsigtige dyr.
Det betyder som regel, at skuddet skal afgives på langet hold, og at pürschen foregår i helt åbent landskab, uden mulighed for at komme tæt på dyrene. Derfor er det en absolut nødvendighed at øve skud fra skydestok på lange hold, inden man tager på jagt i disse områder.

Advarsel.
Når flokken trues, kan man se de karakteristiske spring, lige op i luften på stive ben, hovedet nedad og  krum ryg.
De hvide hår på spejlet rejses og bliver synlige på lang afstand, hvorved alle artsfæller advares på lang afstand på en meget effektiv måde.

List.
I de områder  hvor thomson gazellen findes, er der også en del masaier, som vandrer omkring med deres kvægflokke.
Derfor kan det somme tider lade sig gøre at pürsche thomson-flokkene ved at gå i et roligt tempo, og lade som om man vil passere dyrene, og så på den måde komme tættere på.
I bedste fald betyder det, at man kan komme ind på ca. 200 meters afstand.
Andre pürschformer, hvor der anvendes en paraply, som holdes foran den forreste i gruppen for at skjule konturerne, er udviklet netop til denne jagt.