Ulven kom.... Eller gjorde den?!

Ulven kom.... Eller gjorde den?!

Er ulven i Dk velkommen eller ej?

Måske...

- Ja, ja.
Er det nu en ulv. - Der er nogen der mangler en ulve lignende hund. Som har været væk siden jul. Mon ikke det er den. Det vil nok være en ide, at have dokumentationen i orden inden man "plaffer" løs.
- Og hvis det er en ulv, skulle vi som ansvarlige jægere, undersøge hvorfor den skulle reguleres. Selvfølgelig skal den reguleres, hvis den er til fare, skade eller ulempe for andre. Men hvis den ikke gør nogen harme; Er det så ikke spændene at have sådan en. Man kan jo også være mindre drastisk og bare fange den og sætte den i en Zoologiskhave.
Med venlig hilsen
Jakob Borré

JA

hej
De er da velkommende her i landet så svaret er ja. hvad med vildsvinet er de ikke også velkommet svaret er ja, men det kan vores landmænd ikke se...
hilsen den lille jæger.
Ove Hahn Laursen

Nej tak!

Jeg tror indtil videre ikke at det er ulv, men vi ka lige så godt tage debatten nu, om vi mener der er plads til ulv i Danmark, da der p.t. er en ulveflok kun 25 km. n.ø. for Hamborg. Jeg mener ikke der er plads til ulv, i vort urbaniserede samfund. Det vil være synd både for ulven og befolkningen, da den/de ikke kan undgå at komme i karambolage med tamdyr eller mennesker.Hvad med marskbønderne med fritgående får og lam,kreaturer m.m., hvad med frilandsgrise? Og bestemt også. hvad med vore hjortevildtstammer? En ulvefamilie på 4-6 individer, slår i Sverige 120-140 elge ihjel om året + andet vildt og tamdyr. Prøv at overføre det til hjortevildtstammerne. En enkelt ulv slår knap så mange ihjel, forskellen ligger mere i at en enkelt ulv ikke æder op, medens ulveflokken fortærer mere af det enkelte nedlagte byttedyr.
Den seneste offentliggjorte statistik fra Viltskadecentret på Grimsø Forskningsstation er fra 2008 og den siger flg: Angreb på får 292 Geder 5
Kreaturer 18 og hest 2. Desuden er 28 jagthunde slået ihjel.
Det er vel og mærke, kun de dyr, hvor det via DNA med sikkerhed er konstateret at det var ulveangreb. Nogle påstår at ulven kun tager syge og svage dyr. Det stemmer bestemt ikke, de tager det nærmeste. En enkelt ulv slog i sept. 2009 43 får ihjel på en gang, det er hverken fordi de er syge eller svage, ej heller af sult. Undersøgelser fra Sverige viser også at ulven ingen rolle spiller i økosystemet, så var det vel også kollapset i de 100 år den ikke fandtes!Den bringer heller ikke mere mangfoldighed i natruen, tværtimod udarmer den i høj grad naturen, idet der nu ikke (i rovdyrsområder) kan gå fritgræssende dyr, som holder landskaberne åbne, til glæde for floraen og ikke mindst faunaen.
Ulven er et flot og intelligent dyr, men min klare holdning er som Jægerforbundet NEJ TAK til ulv, for begge parters skyld.
Knud Jessen

Start med Vildsvinet.

Jeg tror at ulve i DK, vil være for voldsomt. Ulven er jo et rovdyr,
den vil være hård ved såvel vildtbestanden som husdyrbestanden.
Jeg synes vi skulle starte med en kontrolleret forsøgsudsætning af det gamle danske urvildt - vildsvinet. Dette har jeg for mere end eet år siden foreslået miljøministeren i.f.m. naturkanon på Engelsholm Slot i januar 2009.
Her stod daværende miljøminister Troels Lund Poulsen frem og roste den nye
naturkanon, - og han bad samtidig befolkningen fremkomme med forslag til nye tiltag for dyr og planter i området. Jeg indsendte et fprslag om denne forsøgsvise, kontrollerede genudsætning af vildsvinet i området -
jeg fik i marts 2009 et brev fra SNS i Randbøl med besked om, at man nu - to måneder senere, -havde videresendt mit forslag.
Skal der gå 2 el. 20 år før jeg hører mere ?
Med venlig hilsen
Steen Grunnet

For småt...

Kære redaktør!
Når man ser på erfaringerne fra Sverige er det klart at Danmark er for lille til bare én ulv. De er farlige for mennesker, husdyr og kæledyr.
Med venlig hilsen
Erik Kamman

Gak!

Det vil være fuldstændigt gak hvis vi skal have ulve dk. Der er simpelhen ikke plads til dem. Hvis det skulle være op til mig skal de skydes så snart de viser sig.
Venlig hilsen
Tage Pedersen

Hvad mener du?

Skriv til: debat@huntersmagazine.com