Voksen og lærenem

Voksen og lærenem

Apportbukken var en pestilens indtil den blev omviklet med en stump af et ræveskind.

Kraftfuldt bid

Siden de første dage som spæd hvalp, har den ruhårede gravhund muntret sig med at stjæle alle mulige former for beklædningsgenstande fra sin families mennesker.
Utallige er især de sko der har måtte lade livet for de skarpe hvalpetænder.
Med de blivende tænders fremkomst er bidet blevet endnu hurtigere, og en gedigen lædersko overlever ikke et minut i selskab med den ivrige lille jagthund.

Henter og bringer

Et halvt ræveskind, som var kommet retur fra bundtmageren, blev hurtig favorit blandt legesagerne.
Ganske tidligt fandt den unge hvalp ud af, at det var vældig underholdende, at løbe rundt med skindet i flaben, og ikke mindst at hente det frem til sine mennesker, som så kunne ruske i skindet og give det en slags liv – det hidser stadig den unge jagthund op.
Sammenrullede strømper blev det første egentlige træningsobjekt, og den flinke hund fandt hurtigt ud af fidusen; Du kaster, jeg henter og bringer.

Fra lej til alvor

Vanskeligere blev det, da apoortbukken kom ud af skabet. At skulle holde fast på kommando var en trist øvelse, som forudsatte at hunden først skulle indfanges, for så snart bukken kom på banen gjorde Scully sig usynlig.
Ræveskindet blev kompromiset. Da apportbukken blev omviklet med en smule ræv, blev den en lækkerbisken. Nu hopper og danser Scully af begejstring så snart apporttræningen begynder, og i det store og hele henter og bringer hun hver eneste gang.
Vi skal sikkert kun øve rutinen et par tusinde gange til, så skal den lille ivrige jæger nok være klar til duejagtens begyndelse.

Læs også Scully – den nye hund

Samt Endelig venner