Vortesvin

Vortesvin

Af dyrlæge Anders Holm.

Vortesvin: Phacochoerus aethiopicus.
Engelsk: Warthog
Fransk: Phacochère
Tysk: Warzenschwein
Swhali: Ngiri

Zoologi.

Denne meget interessante art har gennem tiderne fascineret mange jægere ikke mindst på grund af dyrenes meget spændende adfærd og snuhed.

Udseende.

Vortesvinet er et kompakt og muskuløst dyr med et gråt skind, der er så godt som uden hår. De gamle vortesvin har dog tendens til en tynd – ofte rødlig – manke af lange tykke hår.
Halerne er lange og tynde med en lille hårdusk i spidsen. Ofte vil halerne være det, første man får øje på, fordi vortesvinet bærer dem lige ret op i luften som små antenner.
Hovedet synes meget stort i forhold til resten af dyret og er fladt og bredt.
Hannen kendes meget nemt fra hunnen ved at have to par vorter på siden af hovedet. Det øverste par sidder lige under øjenene, det forreste par mellem øjnene og de kraftige lange tænder, der stikker ud af dyrets mund.
Hunnen som er mindre har kun et par vorter, samt tænder der er mere opretstående og kortere end hannens.

Vortesvin
© huntersmagazine.com
2007, Steen Andersen

Fuldmonteret vortesvin.

Trofæerne.

I modsætning til vildsvinet er det tænderne i overmunden, som er de største hos denne art.
Jægere der interesserer sig for vildsvinejagt og trofæerne fra de europæiske vildsvin vil ofte juble, når de ser trofæer af vortesvinet.
I mange tilfælde er tænder fra vortesvinet over 10” - altså over 25 cm. - lange.

Tænderne.

Vortesvinet anvender de store tænder til at rode i jorden med, og dyrene er enten overvejende højre eller venstre-tandede.
Det vil sige, at det enkelte dyr får et større slid på tanden i den side det foretrækker at anvende, ligesom det også kendes fra elefanter.
I områder med meget hård jord som f.eks. i Namibia, vil vortesvin ofte knække tænderne på sten i den hårde jord, således at en del af de ældre dyr har knækket tand i den ene side.
Vortesvinets tænder i undermunden er meget spidse og overordentligt skarpe, og der er adskillige eksempler på, at mennesker og hunde er kommet alvorligt til skade ved forsøg på at fastholde anskudte dyr.

Vortesvin
© huntersmagazine.com
2007, Steen Andersen

Ungt hundyr. Vorterne er endnu ikke særligt fremtrædende.

Jagten.

Vortesvin er aktive både dag og nat og er afhængig af vand.
Det betyder at de skal ned og drikke vand flere gange om dagen. I tørre områder med få vandressourcer, kan der derfor forekomme mange vortesvin omkring vandhullerne.
I perioder med meget nedbør vil vandpytter i hele området gøre svinenes bevægelser meget uforudsigelige og jagten derfor meget svær.
Vortesvinets sky natur bevirker, at de næsten altid vil tage flugten, når de kommer i forbindelse med mennesker.
Egentlig pürsch på vortesvin er derfor vanskeligt – for nu ikke at skrive umuligt.
Anstandsjagt ved vandhullerne er derfor en ofte anvendt fremgangsmåde, ligesom man kan være heldig at støde på et vortesvin, når man bevæger sig gennem bushen på jagt efter andet vildt.
Hurtige skud er under denne jagtform mere regelen end undtagelsen.
En del vortesvin bliver skudt fra bilen, når de pludselig bliver synlige inde i bushen, eller løber over hjulsporet.

Vortesvinet er udbredt i hele det sydlige Afrika, men da dyrene er afhængige af vand, giver det begrænsninger i meget tørre egne.

Udbredelseskort
© huntersmagazine.com
2007, Steen Andersen

Her fremstilles vortesvinets udbredelsesområder skematisk. Aftrykket vil for et voksent dyre være omkring 51 mm langt og 44 mm bredt.

Udbredelse.

Vortesvinet er udbredt i hele det sydlige Afrika, men da dyrene er afhængige af vand, giver det begrænsninger i meget tørre egne.

Jagten.

Vortesvin er aktive både dag og nat og er afhængig af vand.
Det betyder at de skal ned og drikke vand flere gange om dagen. I tørre områder med få vandressourcer, kan der derfor forekomme mange vortesvin omkring vandhullerne.
I perioder med meget nedbør vil vandpytter i hele området gøre svinenes bevægelser meget uforudsigelige og jagten derfor meget svær.
Vortesvinets sky natur bevirker, at de næsten altid vil tage flugten, når de kommer i forbindelse med mennesker.
Egentlig pürsch på vortesvin er derfor vanskeligt – for nu ikke at skrive umuligt.
Anstandsjagt ved vandhullerne er derfor en ofte anvendt fremgangsmåde, ligesom man kan være heldig at støde på et vortesvin, når man bevæger sig gennem bushen på jagt efter andet vildt.
Hurtige skud er under denne jagtform mere regelen end undtagelsen.
En del vortesvin bliver skudt fra bilen, når de pludselig bliver synlige inde i bushen, eller løber over hjulsporet.

Adfærd.

Vortesvinets færden i dagtimerne gør den også til et yderst interessant dyr at studere, idet den ofte ses i familiegrupper på de terræner, hvor den forekommer.
I forhold til det europæiske vildsvin som er meget nataktivt, vil vortesvin byde på overordentlig spændende oplevelser i naturen, fordi de kan studeres i dagtimerne.
En horde svin der pludselig springer på fra bushen for derefter at springe igennem terrænet med halerne oprejste som antenner, vil altid være en oplevelse for os som europæere.

Føde.

Vortesvin lever af græs og græsrødder, og det er karakteristisk at dyrene græsser og roder i jorden, mens de ligger på knæene, hvilket giver meget tyk hud på forknæene.
Der kan også indgå blade i føden. Under tørkeforhold vil kød fra kadavre indgå i vortesvinets føderepertoire.

Levevis.

Dyrene lever i jordhuler, som ofte er overtaget efter jordsvin. Vortesvinet bakker ned i hullet, så det kan forsvare sig mod indtrængende fjender.
At forsøge at trække et vortesvin op fra et sådant hul kan være en ganske farlig ting.

Gamle hanner findes ofte enkeltvist eller med en gruppe af yngre hanner.
Hunner ses med de små grise samt unggrisene, som vi kender det fra vildsvinet.

Vortesvin
© huntersmagazine.com
2007, Steen Andersen

Ung hun med nogle af sine unger. Inde på bebygget område i øvrigt, og et godt eksempel på at disse fine dyr let vænner sig til at leve tæt på mennesker. Faktisk var det muligt at håndfodre det voksne dyr og klappe hende på det lange hoved - midt i en jagtlejr, hvor artsfællerne efterstræbes få hundrede meter fra plænen her…..

Drægtighed.

Soen føder 2-8 grise i hulen efter en drægtighedstid på ca. 5½ måneder, men da der er mange fjender (bavianer, leoparder, sjakaler, gribbe osv.) er der ofte kun 1-2 unger pr.kuld der bliver mere end 1 år gamle.

Forbehold.

Alle oplysninger i denne artikel er vejledende og hverken forfatter, redaktion, udgiver eller andre kan gøres ansvarlig for skader eller ulykker, der opstår under jagt.