Whitetails i Canada

Whitetails i Canada

To whitetails nedlagt på naboreviret.
Martin Pedersen fra Rødovre har sendt denne jagtberetning.

Jeg havde i år den fornøjelse at rejse sammen med min kæreste Signe og min kammerat Brian, hvilket gjorde flyveturen mange gange sjovere.
Vi fløj til Washington D.C., hvor vi mødtes med mine to gode kammerater fra USA, det var også her vi skiltes med Signe, der tog videre til Florida med konen til en af de to gutter fra USA, nok om det.

Lang køretur

Vi satte os ud i bilen og kørte de cirka 2000 km nord på, til vi ankom hos vores guider der bor i Plaster Rock, New Brunswick.
Turen var ret hård grundet en kraftig snestorm, så vi var ved at være godt trætte. Vi mødtes med guiderne ved bommen til skoven, der skulle lukke kl. 18.00, men de havde holdt den åben fordi de vidste at vi kom. Herfra kørte vi en lille time op igennem skoven, op til hytten.
Det skal nok lige nævnes at denne tur ikke kun er en jagt tur for mig, men mindst ligeså meget et afbræk i den daglige trummerum. Heroppe lever man på en helt anden måde, og hygger sig rigtigt meget.

Whitetail
© huntersmagazine.com
2003, Martin Petersen

Den unge fire-ender.

Det første vildt

Derfor startede jeg mandag morgen den firhjulede motorcykel med trailer på, og kørte tilbage til ”byen” og for at købe en masse proviant, læs: øl.
Denne tur viste sig at blive noget af en prøvelse. Det sneede ret kraftigt. Indkøbsturen tog fem timer, så det var nogen pokkers gode øl vi fik den aften.
Da jeg kom tilbage fra turen, gik jeg en lang tur med vores guide. Vi så dog intet på denne tur. Aftenen gik og Brian fik lært vores guider og følge svende at kende.
Brian havde muligheden for at skyde en lille fire-ender, mandag formiddag, men lod den gå i håb om at finde en større hjort, han fik dog taget nogle billeder af den.

Jagt og råhygge

De efterfølgende dage gik med jagt og råhygge, vi så ikke så pokkers meget vildt, dog en masse friske spor, også friske bjørnespor.
Torsdag formiddag havde jeg sat mig på post langs en nyere skovvej, hvor jeg havde set nogle dyr de foregående dage. En time efter jeg var ankommet, kom en hjort frem på vejen. Jeg fik travlt og viste at det skulle gå hurtigt. Desværre skød jeg under hjorten, så den har fået et år mere at vokse i. Det skal dog nævnes, at jeg er glad for, at jeg ramte helt forbi, så den ikke blev anskudt, hvilket vi tydeligt kunne se. Der var ingen schweiss i den helt friske sne.

Whitetail
© huntersmagazine.com
2003, Martin Petersen

Naboernes jagtlykke.

Naboerne

Gutterne i nabo-campen havde haft bedre held, og bragte tre gode hjorte ind, men de var måske også en smule mere ihærdige end vi var, så det var helt retfærdigt.
Vi jagede fredagen med, men fik desværre ikke flere hjorte for.
Lørdag morgen pakkede vi sammen, og kørte tilbage til Washington, hvor mødtes med Signe og fløj hjem igen.
Alt i alt en rigtigt hyggelig tur, hvor vi lærte et nyt folkefærd at kende, og fik slappet rigtigt godt af.