Zoologi – kinesisk vandyr

ZOOLOGI - EUROPA

Kinesisk vandrådyr.
Der findes to underarter af disse spektakulære hjortearter, som ikke har det fjerneste med råvildt at gøre.
Kinesisk vanddyr Hydropotes inermis inermis
Koreansk vanddyr Hydropotes inermis argyropus.
I jagtlig sammenhæng er der kun grund til at koncentrere sig om de kinesiske vanddyr, der lever vildt og talrigt i det sydlige England, men dyrenes levevis er under alle omstændigheder ganske interessant.

Trofæstørrelser - CIC points.

Bronze Sølv Guld
150 160 180

 

Habitat og naturlig udbredelse.
De kinesiske vanddyr forekommer naturligt i de lavereliggende områder omkring Yangtze floden, i kystområderne i Jiangsu-provinsen og på øen Zhejiang i den øst-centrale del af Kina. 
De koreanske vanddyr stortrives i den demilitariserede zone mellem Nord- og Sydkorea, samt andre steder på den koreanske halvø.
Begge underater lever langs flodbredderne hvor de er velbeskyttet af den høje og frodige vegetation, men forekommer dog også i sumpe, engområder, i bjergene og på dyrkede marker.
Vanddyrene lever inderligt op til deres navn ved at være glimrende svømmere, som ikke går af vejen for en kilometer lang tur i det våde element for at nå frem til nye fourageringsområder – og hunnerne tager gerne deres lam med på disse udflugter.

Lange hjørnetænder.
Et voksent dyr bliver 75-100 centimeter langt, 45-55 centimeter højt og vejer mellem 9 og 14 kg.
Vandyret er også kendt som vampyrhjorten, og betragter man hannerne er det let at forstå. For de har lange hjørnetænder i overmunden, som stikker ud af munden på dyret, og på de største trofæer når tændernes spidser et godt stykke ned under hagen.
Tændernes længde varierer for et voksent dyr mellem 5,5 cm og op til 8 centimeter, mens hunnernes hjørnetænder ikke bliver tilnærmelsesvis så lange.
Hannernes tænder vokser fra dyret er cirka et halvt år gammel og op til dyret når sit vækstmaksimum omkring 2-års alderen, hvor også tænderne holder op med at vokse. På dette stadie er cirka 60 procent af tanden synlig, mens resten er gemt oppe i kæbeknoglen.
De lange hjørnetænder sidder løst i en bindevævsfatning i overkæben og er fæstnet til nogle små muskelgrupper, der gør hannen i stand til at trække hjørnetænderne bagud, så de ikke er i vejen, når han græsser.
Imidlertid er tænderne et effektivt og skarpt våben, som kan turneres fremad samtidig med at underlæben trækkes tilbage, så de lange elfenbensvåben bliver synlige for rivalerne. Kampene mellem rivaliserende hanner er både almindelige og blodige. Ofte knækker tænderne under disse kampe, og det er ingenlunde ualmindeligt at finde halve afbrækkede tænder i køllerne og ryggen på nedlagte dyr, der pelses i slagtehuset.  
Det kinesiske vandrådyr kom til Storbritannien i 1870erne, for først at indgå i London Zoo’s levende samlinger, men blev siden overført til Woburn Abby i Bedfordshire. Nogle af disse dyr formåede at slippe ud på den frie side af indhegningerne, og har siden etableret sig i England med en vis succes, som dog synes at være begrænset til dyrenes foretrukne habitater, der udgøres af høje strå- og græsenge i rige deltaagtige vådområder. Derfor er de kinesiske vandrådyr mest talrige omkring Woburn, Cambridgeshire, Norfolk og Suffolk.
De bedste stalkere i England forlader sig kun på at fælde vanddyr med trofæer der med sikkerhed scorer en guldmedalje. Sædvanligvis afregnes et sådant pragteksemplar i 2013-priser til et sted mellem 850 og 1.100 britiske Pund.