Åbningstider

I sidste uge gik lukkeloven på pension.
Supermarkeder og andre dagligvarebutikker kan herefter give den fuld skrue, og holde åben på det tidspunkt hvor de tror – eller ved – at kunderne har bedst tid til at få afviklet de nødvendige indkøb.
Vores indkøbsvaner er med andre ord under forandring, og her et halvt århundrede efter at kvinderne for alvor blev sendt ud på det danske arbejdsmarked, er vi nu ved at hav en indkøbsstruktur, hvor det endelig er muligt at tage roligt og velovervejet på indkøb, når man har afsluttet dagens øvrige gerninger. Eller at tage på storindkøb søndag, hvor der er bedre plads og mindre stress mellem hylderne med alle de farvestrålende indpakninger.
Men indtil videre gælder det altså kun dagligvare og den slags.
Jagtens specialbutikker har ingen aktuelle planer om at følge med denne nye udvikling.
Det viser en rundringning som vi foretog sidste uge, til et lille – men antageligt repræsentativt – udsnit af landets jagtbutikker. Se artiklen og svarerne i venstre spalte.
Kun i Køge er Aktiv Fritid allerede med på de nye toner, som pensioneringen af lukkeloven slår an.
Resten af landets butikker slår sig i tøjret, og vil bare have det, som det var i gamle dage. Selvom de da gerne vil indrømme, at hvis konkurrenten holder længere åbent, så kan de jo selv blive tvunget til også at vente med at smække dørene i.
Spørgsmålet er så: Skal vi som forbrugere, der hvert år placere over 550 millioner danske kroner i landets jagtbutikker finde os i sådan en gang bagstræberisk slaphed?
Skal vi det??
Skriv til debatten….!