Godt Nytår

Året der gik.

Mens boblerne stadig svier i halsen og resterne fra årets nytårsmenu endnu ikke er helt fordærvede kan det være et passende afset til fremtiden, at betragte hvad der er hændt det forgangne år.

Blandt de mest skælsættende forandringer vil vi på sigt se tilbage på miljø- og fødevareministeriets knæfald for landbruget som en kursændring af de voldsomme.

Kritikerne af de nye milde vinde i landbrugets lov- og regeljungle vil hævde (blandt andet) at 30 års indædt kamp for at forbedre det danske vandmiljø er skyllet i åen med et lovmæssigt pennestrøg, der sløjfede randzonerne – som gav livsgrundlag for en vis biodiversitet – og gav landbrugerne mulighed for at øge deres udledninger af næringssalte.

De der, med ministeren og jagtens største organisation, forsvarer de nye tiltag hævder, at de nye muligheder for at gøre biologien bedre og mere langsigtet i brakmarkerne – de såkaldte MFOer – langt vil opveje de negative konsekvenser af øget gødskning og forsvundne randzoner.

At hele randzonecirkusset så har været spildt vil Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen ikke forholde sig til. Jeg spurgte hende for nøjagtig en måned siden hvad hele denne øvelse med først 10 meter randzoner, så 9 meter og derpå fejlagtige kort der skulle ændres og opdateres havde kostet. Hun forklarede at hun ikke kendte omkostningerne, men indrømmede at det havde været et uskønt forløb.

Og det kan man med rette frygte også vil blive eftertidens dom over de lempelser af den danske miljøpolitik, som træder i kraft netop i dag.

Imidlertid har Danmark et stigende problem ude i landbruget, som kan være en af de underliggende tsunamier der gør, at man har brug for virkelig radikale omstillinger.

Danmark er nemlig ved at blive solgt til udlandet. I alt fald den danske produktionsjord, som udgør to tredjedele af hele kongeriget syd for Skagen.

Den danske produktionsjord ejes af under 20.000 forskellige personer og virksomheder, og for hvert landbrug der klemmes ihjel af tidernes ugunst og bankernes kreditangst reduceres omfanget af jordbesiddere yderligere.

En del af de store landbrug sælges til udenlandske investorer, som køber dansk landbrugsjord fordi den er billegere end tilsvarende jorde i eksempelvis Holland og Tyskland. I forventning om at kunne bogføre en god fortjeneste, når jordpriserne atter stiger i Danmark.

Her er altså tale om helt almindelig gusten spekulation, som kun får det resultat, at de velhavende investorer bliver endnu rigere, og at den danske landbrugsjord bliver endnu dyrere. En veritabel dødsspiral for det danske landbrug.

Derfor griber den nyligt tiltrådte regering til alle knep der kan bremse eller modvirke denne tendens, og noget tyder på, at det er uden at skele til de mulige negative konsekvenser det kan få for det danske miljø.

Danmarks Jægerforbund bakker op om de nye tiltag, som de selv har haft en del af æren for at sætte skub i, og det er bestemt også muligt at nogle af de nye landbrugslove vil være til gavn for vildtet, biodiversiteten og jagten. Men de langsigtede konsekvenser kender vi ikke. Forudsigelserne af konsekvenserne er mere eller mindre diffuse og ofte modstridende. Og gode gamle traditioner om forsigtighed er ikke længere værdsatte dyder – og drastiske skridt af denne art er måske nødvendige.

Godt Nytår